Generelle Misforståelser om Islam


 

Profeten Mohammad:  I religiøse anliggender er tvang og fanatisme  forbudt. Misbrug og overdrivelse er uret. Åbenhed og fordomsfrihed er  ret.

Islam er lagt frem som et tilbud, og man kan enten godtage og følge  den eller lade være, det står en frit. Vi er frie mennesker af fornuft og har frihed til at vælge. Dem, der  lader være, skal ikke høre for det eller dræbes eller have halsen  skåret over; blot står de til regnskab over for Gud ved dommedag.

Koranen Sura 2 ayat 275:  Der er ingen tvang i religionen  (arab:   La Ikraha fi-Din ). Et kernevers i islam.
 

Misforståelse: "Islam undertrykker kvinder"

Den mest udbredte misforståelse af Islam er, at den siges at  undertrykke kvinder. Intet kan være mere forkert. Hvis man støder på  kvindeundertrykkelse i forbindelse med mennesker fra mellemøsten, har  det grund i gammeltestamentlige mandschauvinistiske kulturtraditioner i de arabiske/persiske lande. Det har intet med Koranen eller islam at  gøre.

Koranen siger sort på hvidt:  Mænd og kvinder er ligeværdige og bør  supportere eller støtte hinanden i ægteskabet, således som deres natur  og konstitution tillader det.  Manden ejer ikke og bestemmer ikke over kvinden og kvinden bestemmer  ikke over manden. Såkaldt brudekøb er forbudt. Ingen mand kan købe sig til en brud.

Tvangsægteskaber er forbudt. Koranen siger sort på hvidt:  Ingen kan  tvinges i ægteskab. Desuden har alle ret til skilsmisse, hvis det  bliver nødvendigt.

Intetsteds i koranen nævnes tørklæder, men fra gammel tid, i tusinder  af år før islam, har den arabiske befolkning gået i store luftige  gevanter. Fornuftigt tøj i varmen. Hovedbeklædning har altid været  brugt, sikkert som en beskyttende foranstaltning med solens skarpe  stråler. Koranen udtaler, at som en blufærdig foranstaltning bør kvinder trække  deres hovedbeklædning ned og dække deres bryster og 'køn', når de  træffer andre mænd. Som en respekt for de andre mænd, dem selv og  deres ægtemænd.  Flere moderne muslimske kvinder, der anvender tørklæder, udtaler i  øvrigt, at de føler sig friere i samvær med andre mænd, da de nu ikke  ses som et sexobjekt.  Men de vælger selv, om de vil bære det.

Misforståelse: "Jihad er 'Hellig krig' mod de vantro"

Igen en grel og forrykt misforståelse. Jihad er arabisk og betyder 'at  yde sit yderste' eller  anstrenge sig . Det står i Koranen, at det er  tilladt 'at kæmpe til sit yderste', hvis man bliver angrebet og/eller  forsøgt fordrevet fra hus og hjem. Angreb er generelt ikke tilladt. Man bør 'yde sit yderste' for de svage og fattige mænd og kvinder og  børnene i samfundet.  Den vigtigste/store jihad er den indre kamp imod det dyriske i sig  selv. Det vil sige at man netop bør bekæmpe f.eks. trangen til vold.

Selv hvis man som muslim bliver forsøgt forhindret i at komme ind til  det allerhelligste, Ka'baen i Mekka, bør man ikke søge til vold.  Koranen siger, at hvis man bliver forsøgt forhindret med magt af  fjender i at komme ind til Ka'baen og dyrke sin religion, bør man søge  at stifte fred og skilles som venner.

De mennesker, der skærer halsen over på kvinder og børn i f.eks.  Algeriet udøver ikke  jihad  med islams billigelse, selvom de siger,  de gør det i Allahs navn. Ligeså lidt som biblen, Gud og kristendommen  godkendte eller tillod Hitlers korstoge i Europa, selvom han altid  sagde 'Gott mit uns' (Gud er med os), og fik det præget i soldaternes  bæltespænder, ligeså lidt tillader Allah, islam og Koranen disse  menneskers fanatiske og sindssyge gerninger i Algeriet. Så kan de være  født muslimer nok så meget.

Faste og Zakat (skat):

Kernen i fasten og zakat en er, at de er sociale og samfundsmæssige  foranstaltninger, der skal fremme balance i samfundet og indsigt i  fattige menneskers forhold. Folk, der har til dagen og vejen skal i  igennem fasten i måneden Ramadan ihukomme og føle, hvordan det er at  være fattig og uden mad og drikke. (Bill Gates kunne godt trænge til  sådan en tur.) Islam har ikke noget imod at man er rig, blot man  betaler sin skat (zakat), som er en ydelse til de fattige og svage i  samfundet.

Flerkoneri:

Den sura, der tillader flerkoneri, opstod som en social  foranstaltning, da islam var en spirende religion i 600-tallet.  Mohammad fødtes i 570 e.K. Den unge religion var truet på mange fronter af andre religioner og  sekter, der så den sociale islam som en trussel mod deres magt- position. Fra Mekka var det f.eks. rige købmænd og ledende præster,  der følte sig truet.

Derfor blev islam og dens profeter og følgere forfulgt og bekriget i  forsøg på at udrydde den. Igennem disse kampe omkom en stor del af den  mandlige befolkning i det muslimske samfund. Det efterlod en del enker  med børn og et overskud af kvinder generelt, der stod uden muligheder  for at forsørge sig selv. Som en social foranstalning blev det  tilladt at tage op til 4 koner under sine vinger, men kunne man ikke  klare det økonomisk, skulle man holde sig til en.  Det er et meget lille fåtal af muslimske samfund, der den dag i dag,  udøver denne polygame praksis.